JMH-kunst

LANDSKABER OG PORTRÆTTER

Velkommen til min hjemmeside



Mit navn er Jane Mott Henriksen

 

Jeg er englænder og kom til Danmark som 21-årige.

I mine unge dage var jeg skøjteløber i Holiday on Ice. Jeg blev gift med en dansker i showet, og derfor bor jeg i Danmark idag.

Jeg er uddannet sekretær og har blandt andet været spejderleder i Brøndby Strand i 25 år. Jeg er flyttet til Køge for 11 år siden fordi jeg blev gift med en Køgenser.

Jeg er autodidakt maler og har holdt af at tegne og male lige så længe som jeg kan huske. Flere af mine familiemedlemmer var/er kunstnere.  Jeg har aldrig haft nogen form for undervisning i kunst maling, men har i flere år malet landskaber og portrætter i akvarel.

For 3 år siden mistede jeg jobbet i et større firma, hvor jeg havde været ansat i 21 år, og fik derefter et deltidsjob som pædagogmedhjælper i en SFO i Køge. Derved fik jeg mulighed for at dyrke min hobby mere intens, og opfylde mit ønske om at male større billeder i akryl. Med akrylmaling kan man male meget større billeder end man kan med akvarel, og dermed kommer flere detaljer.

I 2014 blev jeg folkepensionist.

Mine malerier er altid meget detaljeret, jo flere detaljer jeg kan få øje på, desto bedre. Til tider må jeg minde mig selv om, at det er et maleri jeg arbejder med, ikke et foto.

Køge er en vidunderlige gammel by, og jeg elsker at male gamle, evt. slidte huse, lade m.m. Der er noget meget specielt ved gamle huse, de er skæve og har helt deres egen personlighed.  Jeg tager helst mine egne fotos af de emner jeg maler (med undtagelse af portrætter og bestilte malerier).

Jeg holder også meget af at male portrætter, gerne af ældre personer, men jeg har også lavet portrætter af børn og babyer til f.eks. fødselsdage og barnedåb. Jeg maler også gerne portrætter af dyr, både store og små.

(PS: øverste baggrundsbillede er et vægmaleri af tidevandet ved Mt. Skt. Michel, Normandiet)